En låneydelsesberegner giver et skøn over, hvad du skal betale på et lån hver måned. Du indtaster lånets oplysninger, og beregneren regner ydelsen ud. Hvor brugbart resultatet er, afhænger af, hvilke udgifter beregneren tager med. En betaling med renter og afdrag er noget andet end en betaling, der også dækker løbende gebyrer. Læs derfor forklaringerne til felterne, før du sætter beløbet ind i dit budget.
Hvad består din månedlige låneydelse af?
Låneydelsen er den betaling, der forfalder efter lånets betalingsplan. Betaler du månedligt, dækker ydelsen normalt renter og afdrag. Renterne er din betaling for at låne pengene, mens afdraget nedbringer gælden. Långiveren kan også opkræve et løbende gebyr. Beregneren tager kun gebyret med, hvis den har en funktion til det, og du har indtastet de nødvendige oplysninger.
Hele betalingen går altså ikke til gælden. Den falder kun med afdraget, mens resten af ydelsen dækker renter og eventuelle gebyrer. Restgælden er det beløb, du stadig skylder efter dine hidtidige betalinger. Betalingsplanen viser, hvordan ydelsen fordeler sig mellem renter og afdrag ved hver termin. En termin er det tidspunkt eller den periode, betalingen gælder.
Undersøg den månedlige betaling, før du optager et forbrugslån. Kontroller også, om beregneren viser ydelsen pr. måned eller pr. kvartal. Ved kvartalsvis opkrævning skal du løbende sætte penge til side, selv om långiveren ikke trækker et beløb på kontoen hver måned.
Hvilke oplysninger skal du give en låneydelsesberegner?
Find lånetilbuddet frem, før du udfylder felterne. Låneaftalen skal angive debitorrenten og løbetiden, og begge dele påvirker ydelsen. Debitorrenten er renten på gælden. Løbetiden fortæller, hvor længe tilbagebetalingen strækker sig. Låneydelse Beregner
forudsætter, at løbetiden angives i den rigtige enhed, så 5 år eksempelvis indtastes som 60 måneder i et månedsfelt. Indtast den rente, beregneren efterspørger, og brug ikke ÅOP i stedet. ÅOP omfatter også lånets gebyrer.
- Lånebeløbet, som beregningen skal tage udgangspunkt i.
- Renten og oplysningen om, hvorvidt den er fast eller variabel.
- Løbetiden angivet i den enhed, feltet kræver.
- Gebyrer, hvis beregneren har særskilte felter til dem.
Hold især øje med forskellen mellem det beløb, du får udbetalt, og den gæld, du starter med. Hvis långiveren lægger oprettelsesomkostninger oven i gælden, skylder du mere, end du får ind på kontoen. Bruger du kun det udbetalte beløb i beregneren, bliver grundlaget et andet end i lånetilbuddet.
Nogle beregnere går ud fra, at du betaler samme ydelse gennem hele perioden, så længe renten er uændret. Andre kan også regne med andre afdragsformer. Læs beskrivelsen, og kontroller, om beregningen passer til betalingsplanen i tilbuddet. Gem dine indtastninger sammen med resultatet, så du senere kan se, hvilken rente og løbetid du brugte. Hvis du vil gentage beregningen senere, så find beregner, lånetilbud og dine gemte indtastninger frem.
Hvad påvirker størrelsen på din låneydelse?
Et større lån giver som udgangspunkt en større betaling, når de øvrige vilkår er ens. En højere rente øger også ydelsen, fordi du skal betale mere for at låne pengene. Løbetiden virker på en anden måde. Strækker du tilbagebetalingen over længere tid, falder den løbende ydelse, men du betaler renter i en længere periode.
Prøv at ændre løbetiden, mens du lader de øvrige felter stå. Notér ydelsen og den samlede tilbagebetaling. Sæt derefter løbetiden tilbage, og prøv med en anden rente. Når du ændrer ét felt ad gangen, kan du se, hvordan netop det vilkår påvirker betalingen. Gem det oprindelige resultat, så du har det at sammenligne med.
Afdragsformen har også betydning. Ved et annuitetslån er ydelsen som udgangspunkt den samme gennem forløbet, hvis renten og de øvrige betalingsvilkår ikke ændrer sig. Fordelingen mellem renter og afdrag ændrer sig derimod undervejs. Renteandelen falder, efterhånden som gælden bliver mindre, og afdraget vokser tilsvarende. På et lån med lige store afdrag falder den samlede betaling normalt over tid ved uændret rente, fordi långiveren beregner renter af en faldende restgæld.
Hvordan sammenligner du låneydelser og ÅOP?
En lav månedlig ydelse betyder ikke, at lånet samlet koster mindst. Betalingen kan være lav, fordi du får længere tid til at betale gælden tilbage. Hold derfor ydelsen op mod den samlede tilbagebetaling. Den omfatter lånebeløbet og renter og gebyrer gennem lånets løbetid.
ÅOP betyder årlige omkostninger i procent og omfatter både renter og gebyrer. Tallet er især brugbart, når du sammenligner lån med samme lånebeløb og løbetid. Har tilbuddene forskellige løbetider, bør du først få dem beregnet på samme grundlag. Ellers kan en lavere månedlig betaling skjule, at du skal betale på det ene lån længere end på det andet.
Undersøg også, hvornår du skal betale gebyrerne. Et oprettelsesgebyr, du betaler ved starten, belaster dit budget på et andet tidspunkt end et gebyr, långiveren lægger til gælden. I det sidste tilfælde indgår beløbet i tilbagebetalingen og kan give renteudgifter. Sammenhold beregnerens felter med omkostningerne i tilbuddet. Bruger beregneren kun lånebeløb og rente, må du finde gebyrerne i lånedokumenterne og tage dem med i sammenligningen for sig.
Boliglån kræver blik for bidrag og afdragsfrihed
Et boliglån kan have flere udgiftsposter end et almindeligt forbrugslån. Ved realkreditlån betaler du bidrag som en særskilt omkostning. Fast rente låser derfor ikke alle dele af betalingen. Bidragssatsen kan stige, selv om renten ligger fast. Regner beregneren alene på renter og afdrag, mangler bidraget i den viste betaling.
Afdragsfrihed kræver også opmærksomhed. I den afdragsfrie periode nedbringer du ikke gælden gennem almindelige afdrag. Når perioden slutter, stiger ydelsen, fordi du derefter skal tilbagebetale gælden over den resterende, kortere tid. Se derfor efter betalingen efter afdragsfriheden, ikke kun ydelsen ved lånets start.
Boliglånsoversigten skal vise den gennemsnitlige månedlige betaling før skat i de første 12 måneder. Brug den oplysning, når du sammenholder tilbuddet med beregnerens resultat. Kontroller også, om beregneren viser betalingen før eller efter skat. Beløbet efter skat tager højde for en skattevirkning og svarer ikke til långiverens opkrævning. Dit kontobudget skal rumme det beløb, långiveren faktisk trækker på betalingsdagen.
Fra beregnet ydelse til en post i dit budget
Sæt den beregnede ydelse ind blandt dine øvrige faste udgifter. Brug den indkomst, du faktisk får udbetalt, og gennemgå dine kontobevægelser for at finde udgifterne. Husk også de regninger, du kun betaler enkelte gange om året. Du skal stadig have penge til forsikringen eller varmeregningen i de måneder, hvor de forfalder.
Har lånet variabel rente, så prøv at regne på en højere ydelse. Det viser, hvor meget betalingen kan stige, før du må skære ned på andre udgifter. Ved afdragsfrihed kan du lave en kopi af budgettet og indsætte ydelsen, som den ser ud efter den afdragsfrie periode.
Beregneren vurderer ikke, om långiveren vil godkende din ansøgning. Resultatet er heller ikke et bindende tilsagn om den betaling, du får tilbudt. Når du modtager det konkrete tilbud, skal du sammenholde betalingsplanen med dine indtastninger. Kontroller første betalingsdato og eventuelle oprettelsesomkostninger. Afviger den første opkrævning fra den almindelige ydelse, skal du sætte det konkrete beløb ind i budgettet for den måned, hvor betalingen falder.